Information vedrørende behandling af personoplysninger

Dataansvarlig

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
CVR nr. 22 06 95 19
Mail: persondata@bygma.dk

Formål med at indsamle personlige oplysninger

I rekrutteringsprocessen er det de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, der bliver registreret.

Bygma Gruppen A/S har brug for dine personlige oplysninger som navn, adresse, cpr.nr., mail-adresse og telefonnummer samt ansøgning og cv, når du søger et job. De oplysninger, du giver i forbindelse med din ansøgning, må ikke indeholde information om sygdom og/eller graviditet, race, politisk overbevisning, religion, helbred, seksuel orientering eller medlemskab af fagforening.

Er det nødvendigt af hensyn til jobbets indhold og i øvrigt i overensstemmelse med lovgivningen, kan Bygma Gruppen A/S kræve, at du som ansøger kan vise en ren straffeattest. Du kan end-videre blive bedt om at stille referencer til rådighed.

Behandlingen er baseret på de samtykker, du giver, hvis du skal vise straffeattest, eller Bygma Gruppen A/S beder om en reference jf. databeskyttelsesforordningens § 8, stk 3 og artikel 6, stk. 1, litra a.

Vi registrerer de fremsendte oplysninger i vores personaleadministrationssystem MitHR.

Formålet er, at Bygma Gruppen A/S bliver i stand til at vurdere dine kvalifikationer i forhold til det job, du søger, samt efterfølgende at være i stand til at lave en ansættelseskontrakt til dig.

Dine oplysninger behandles strengt fortroligt og kun af betroede medarbejdere i Bygma Gruppen A/S’ HR-afdeling samt de medarbejdere, der er en del af ansættelsesprocessen.

Oplysning fra sociale medier

Ved rekruttering til stillinger med fokus på kunde- og samarbejdsrelationer kan det være relevant, at vi foretager en søgning på sociale medier fx LinkedIn, Facebook eller Instagram.

Vi anvender interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (f) som hjemmel til at indhente oplysninger om kandidater fra sociale medier. Vi gør det for at kunne vurdere, om du har en profil, der passer ind i virksomheden og i den konkrete stilling.

Oplysninger fra personlighedstest

I forbindelse med rekruttering til nogle stillinger gennemfører virksomheden en personlighedstest. Vi vurderer altid, om det er relevant i forhold til den pågældende stilling. Formålet med testen er at vurdere dine kompetencer og kvalifikationer som potentiel medarbejder og for at vurdere, om din profil passer ind i virksomheden og den konkrete stilling.

Vi anvender interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6. (1) (f), som hjemmel for registreringen af oplysningerne fra personlighedstesten, da gennemførelse af testen er nødvendig for at sikre, at din profil passer til stillingens indhold.

Oplysning fra færdighedstest

I forbindelse med rekruttering til nogle stillinger gennemfører virksomheden en færdighedstest. Vi vurderer altid, om det er relevant i forhold til den pågældende stilling. Formålet med testen er at vurdere dine kompetencer og kvalifikationer som potentiel medarbejder i forhold til den konkrete stilling.

Vi anvender interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6. (1) (f), som hjemmel for registreringen af oplysningerne fra færdighedstesten, da gennemførelse af testen er nødvendig for at sikre, at din profil passer til stillingens indhold.

Overførsel af data til sikkert tredjeland

Som et led i ansættelsesprocessen kan du blive bedt om at udfylde en personprofil eller en læringsprofil. I den forbindelse vil data blive overført til Bygma Gruppen A/S’ databehandler The Predictive Index LLC (TPI), som ligger i Boston, USA. TPI stiller de værktøjer til rådighed, som Bygma Gruppen A/S bruger til test af personprofil og læringsprofil. TPI er certificeret gennem UE-US Privacy Shield-rammeaftalen, som tillader overførsel af persondata fra lande i EU til certificerede virksomheder i USA i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Opbevaring og sletning

Hvis du får afslag, sletter vi de oplysninger, vi har registreret om dig, inden for 6 måneder. Dog slettes resultatet fra din personlighedstest og færdighedstest automatisk efter 90 dage og en evt. straffeattest straks efter, at vi har givet dig afslag.

Dine personoplysninger, din ansøgning samt dit cv vil blive sikkert opbevaret i seks måneder fra ansøgningen er uploadede. I den periode kan Bygma Gruppen A/S vurdere, om dine kvalifikationer kunne være relevante i forhold til andre ledige stillinger.

Hvis du bliver ansat, gemmer vi de oplysninger, som har været en del af rekrutteringsprocessen, i vores personaleadministrationssystem MitHR.

Retten til indsigt, berigtigelse, sletning, indsigelse og dataportabilitet

Ret til at se oplysninger (indsigt)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Bygma Gruppen A/S behandler om dig.

Ret til at rette oplysninger (berigtigelse)
Du har ret til at få rettet urigtige oplysninger om dig selv. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis det vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

Ret til sletning
Du har i visse tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig selv, inden tidspunktet for Bygma Gruppen A/S’ almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Bygma Gruppen A/S’ ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at flytte oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få disse oplysninger fra én dataansvarlig overført til en anden uden hindring.

Retten til at trække samtykke tilbage

Du kan til enhver tid tilbagekalde de samtykker, du måtte have givet i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Det kan være i forbindelse med mulighed for at komme i betragtning til andet ledigt job, indhentning af reference, fremvisning af straffeattest eller udfyldelse af person- og læringsprofil.

Tilbagekaldelse kan ske ved at sende en mail til persondata@bygma.dk.

Mulighed for at klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Bygma Gruppen A/S behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger findes på www.datatilsynet.dk.

Denne politik er under revision